Spilleregler og betingelser for sifa-online.dk

Definitioner, vilkår og spillebetingelser for onlinespil hos SIFA

1. Generelle vilkår

Nedenstående generelle vilkår gælder for personer, som ønsker at oprette en spilkonto (herefter kaldet ”bruger”) på én af SIFAs hjemmesider - herunder www.sifa-online.dk.

For at kunne oprette en bruger på SIFA-online indgår du en aftale med SIFA på de vilkår, som fremgår af nedenstående. Gennem at godkende vilkårene, medgiver du at have forstået og accepteret at opfylde disse, hver gang du fremover logger ind.

SIFA forbeholder sig ret til at ændre i definitioner, vilkår og spillebetingelser for onlinespil på SIFA-online.dk. I tilfælde af ændringer vil du blive gjort tydeligt opmærksom på dette og blive bedt om at acceptere de nye vilkår efter gennemlæsning.

SIFA er indehaver af dansk spillelicens og driver således SIFA-online.dk i overensstemmelse med den danske spillelovgivning.  Alle spil på SIFA-online.dk er underlagt Spillemyndighedens kontrol, danske love og bestemmelser.

Det udfyldende regelgrundlag for betingelserne, og dermed denne aftale, er den danske spillelovgivning, inklusiv bekendtgørelser, vejledninger, styrebreve etc.

Lovgivningen kræver at du befinder dig i Danmark når du spiller på denne side.

 

2. Vilkår for oprettelse af bruger

For at kunne oprette en bruger hos SIFA, skal du være fyldt 18 år og have bopæl i Danmark, være i besiddelse af dansk CPR-nummer og NemID. Den registrerede bruger er personlig og må ikke videregives eller anvendes af andre. Hver person må derfor kun oprette én bruger, ligesom det på intet tidspunkt er tilladt at spille for tredjemands regning eller risiko. Opdages misbrug af denne art udelukkes brugeren øjeblikkeligt.

På SIFA-online.dk er det påkrævet at anvende NemID. Ved oprettelsen af en bruger indhenter SIFA oplysninger til verifikation af din identitet i CPR-registret. Disse oplysninger vil typisk være navn, adresse og CPR-nummer. Såfremt SIFA ikke kan indhente oplysningerne, skal du indsende dokumentation for oplysningernes rigtighed i form af kopi af pas, kørekort eller identitetskort til SIFA, Teglgårds Plads 1, Niv. 9, 9000 Aalborg, fax: 98 11 44 72 eller på mail: info@sifa-online.dk

Vær i øvrigt opmærksom på at dine spilkonto oplysninger og log in oplysninger skal ikke videregives til andre.

Kontroller jævnligt dine kontobevægelser mv. under "mit sifa-online.dk" for at undgå uautoriseret af din konto.

Ved oprettelse af en bruger kontrollerer SIFA ligeledes, om du er registreret i Spillemyndighedens register for frivilligt udelukkede spillere. Hvis dette er tilfældet, vil brugeren ikke kunne oprettes.

Periodevis kan SIFA tilbyde brugeren en bonus for deltagelse i onlinespil hos SIFA, og dette vil i hvert enkeltstående tilfælde fremgå af bonustilbuddet. Alle bonustilbud er personlige og er begrænset til én pr. husstand, IP-adresse eller bruger. Såfremt bonussen er tilknyttet beskrevne krav, skal disse opfyldes, før den kan tildeles.

SIFA forbeholder sig retten til at kunne nægte at registrere en bruger, og/eller udelukke en eksisterende af sikkerhedsmæssige hensyn. Så vidt muligt orienteres brugeren på forhånd om en udelukkelse. Ved lukning af en eksisterende bruger, udbetales indestående inden for 5 arbejdsdage. SIFA forbeholder sig ligeledes retten til at kunne suspendere en bruger, såfremt SIFA finder det påkrævet af sikkerhedsmæssige eller tekniske årsager. Suspenderingen vil ophøre, når forholdene, som har givet anledning til suspenderingen, ikke længere er til stede.

SIFA kan nægte udbetaling af indestående, som en bruger på uhensigtsmæssig måde har tilegnet sig ved f.eks. at udnytte tekniske fejl i spil eller på anden måde have udnyttet SIFAs hjemmesider uhensigtsmæssigt. Indestående på brugerens konto vil ikke blive frigivet, og den eksisterende bruger vil straks blive suspenderet eller lukket.

SIFA kan benytte sig af brugerens for- og/eller brugernavn samt foto i markedsføringsøjemed før puljegevinster udbetales. Øvrige oplysninger, som brugeren angiver til SIFA behandles fortroligt.

Indestående på en inaktiv bruger forældes efter dansk rets almindelige regler.

3. Vilkår vedrørende betaling

Når du vinder på SIFA-online.dk, indsættes gevinsten på din brugerkonto umiddelbart efter spillet er afsluttet.

Hvis du ønsker dit indestående udbetalt, overfører SIFA beløbet til din NemKonto, jf. beskrivelse på udbetalingssiden.

Brugere af SIFA-online.dk må ikke betragte SIFA som en finansiel institution eller forvente at blive godskrevet renter for sit indestående. Du bør derfor kun indbetale penge, som du har til hensigt at bruge i forbindelse med deltagelse i spil. SIFA holder brugerens midler adskilt fra SIFAs egne midler på en modregningsfri konto oprettet i et dansk pengeinstitut. SIFA accepterer både Dankort, Visa/Dankort, Mastercard, Maestro, Visa og Visa Electron til indbetaling.

Der kan ikke spilles på kredit.

Du kan til enhver tid se din spilhistorik og endvidere historik for ind- og udbetalinger samt transaktioner, som er forbundet hermed, under din brugerprofil. Historikken dækker over de seneste 90 dage.

4. Spilleregler

Såfremt du forlader et igangværende spil, bliver spillet afsluttet på serveren, og resultatet godskrevet din konto. Autospin bliver dog afbrudt. Skulle det ved en teknisk fejl ikke ske, vil SIFA refundere indsatsen til din bruger ved at indbetale beløbet på din konto.

Hvis du oplever fejl eller fejllignende funktioner i et igangværende spil, skal du med det samme stoppe spillet og inden for 24 timer kontakte SIFAs support på info@sifa-online.dk, som vil rette fejlen og udrede virkningerne heraf. I fald du ikke kontakter SIFA ved ovennævnte situation vil muligheden for at opklare fejlen blive stærkt begrænset, samt ovenstående refundering af indsatsen vil frafalde.

Brugere hos SIFA er selv ansvarlige for sikkerheden på sin computer eller der, hvor brugeren har adgang til internettet. Hvis brugeren tilgås fra tredjepart, som følge af vira eller malware, er det brugerens eget ansvar, og SIFA kan ikke holdes ansvarlig for tab som følge heraf. SIFA bærer ligeledes ikke ansvaret for hændelser eller tekniske fejl, som sker på baggrund af brugerens egen computer, internetforbindelse eller andet teknisk udstyr til brug for adgang til SIFA-online.dk.

Som bruger hos SIFA accepterer du, at en tilfældighedsgenerator vil afgøre de vilkårligt generede begivenheder påkrævet i forbindelse med spil på SIFAs hjemmesider. Hvis resultatet, der vises, ikke stemmer overens med resultatet i SIFAs server, er det resultatet i serveren, der findes rigtigt.

SIFA fraskriver sig ethvert ansvar for tekniske fejl på de servere, som afvikler SIFAs spil. SIFA kan under ingen omstændigheder gøres ansvarlige ud over det beløb svarende til indsatsen.

5. Ansvarsfuldt spil

Det er SIFA’s hensigt, at SIFA-online.dk skal være et sjovt og underholdende sted på nettet. Nogle gange kan spil dog blive et problem. Det er vigtigt for SIFA, at gøre så meget som muligt for at forhindre spillemisbrug og blandt andet derfor, er det ikke tilladt, at indsætte mere end 2.000 DKK om ugen på sin konto.

Det er til hver en tid muligt at anmode om midlertidig eller endegyldig udelukkelse fra spil på SIFAs hjemmesider. Ved en midlertidig pause vil brugeren blive deaktiveret i minimum en måned, mens endegyldig udelukkelse lukker brugeren og kontrakten ophører. Har du behov for en pause, kan du vælge en kortere deaktivering på 24 timer.

Alle spillere, som vælger at lade sig udelukke midlertidigt eller endegyldigt fra SIFA-online.dk har mulighed for at lade sig registrere hos ROFUS (Register Over Frivillige Udelukkede Spillere). Registret er oprettet af Spillemyndigheden og indbefatter spillere, som frivilligt har ønsket at blive ekskluderet for alt spil i Danmark for en periode eller for altid.

6. Spillemyndigheden

Spillemyndigheden er en selvstændig myndighed under Skatteministeriet. De overvåger og kontrollerer alt spil som udbydes i Danmark. For at være en spiludbyder i Danmark skal man have en dansk licens igennem Spillemyndigheden.

Spillemyndigheden har udstedt en spillelicens til SIFA til udførelse af spil i Danmark, og vi lever derfor op til de enhver tid gældende regler herom.

7. Fortrydelsesret

Køb af, eller deltagelse i, spil på SIFA-online.dk er ikke omfattet af en ret til fortrydelse i henhold til forbrugeraftalelovens §17, stk. 2, nr. 4.

Brugerens ret til fortrydelse bortfalder således, når spillet er påbegyndt.

8. Misligholdelse af aftalen

Hvis en bruger misligholder en bestemmelse i disse vilkår eller gældende lovgivning, kan SIFA på ingen måde holdes ansvarlig for skader, tab, omkostninger, udgifter eller gebyrer, uanset hvordan disse måtte være opstået.

Ved accepten af denne aftale anerkendes ligeledes, at SIFA tager den endelige beslutning om, hvorvidt vilkår eller gældende lovgivning er blevet overtrådt. SIFA har ret til at tilbageholde indestående indtil en undersøgelse eller retssag herom er tilendebragt.

9. Vilkår for chat-funktion

Det er SIFA’s hensigt, at chatten skal underbygge hyggen og underholdningen på SIFA-online via chat-funktionen mellem alle spillere. SIFA forbeholder sig retten til at registrere alle meddelelser, der sendes og offentliggøres via denne funktion. Brug af chatfunktionen skal foregå på dansk og må ikke indeholde spam, stødende sprogbrug, chat om sex, trusler eller reklamer for produkter eller hjemmesider. Al kommunikation i chatten skal altså foregå i et ordentligt og passende sprog.

10. Fortrolige oplysninger

SIFA beskytter enhver oplysning, der kan henføres til en enkeltperson. Persondata videregives ikke, undtaget hvis det pålægges fra myndighederne ved mistanke om hvidvask, hvorved SIFA er pligtig til at indberette forholdet til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet. Hvis du har spørgsmål i forhold til SIFAs beskyttelse af din identitet, kan du sende en e-mail til info@sifa-online.dk.

SIFA anvender cookies, som er en meget lille tekstfil, som anbringes på din harddisk, når du besøger bestemte hjemmesider. SIFA benytter sig af cookies, for at kunne genkende dig og gøre din færden på SIFA-online.dk nemmere – eksempelvis når du spiller et spil, logger ind eller modtager en bonus.

11. Jackpots

Der er under spillereglerne for de enkelte spil angivet om der findes en jackpot. Såfremt der er en jackpot tilknyttet spillet, er der angivet  hvordan der bidrages til jackpotten og hvordan gevinster fra jackpotten  vindes.

Det er altid oplysningerne på SIFA's servere der afgører hvor stor en given jackpot er på det tidspunkt den bliver vundet.

Såfremt angivelsen af jackpottens størrelse på kundens udstyr afviger fra oplysningerne på SIFA's servere (f. eks. på grund af manglende eller ufuldstændig kommunikation), er det oplysningerne på SIFA's servere der er gældende

Det er muligt, om end meget usandsynligt, at to spillere vinder en jackpot så hurtigt efter hinanden at det ikke er muligt at vise den nye jackpot størrelse. I sådanne tilfælde er det oplysningerne på SIFA's servere om jackpottens størrelse i gevinstøjeblikket der er afgørende.

SIFA forbeholder sig ret til at ændre regler for bidrag og gevinster til jackpots med 6 ugers varsel.

Såfremt SIFA ophæver en jackpot skal midler indestående i jackpotten
overføres til andre jackpots i SIFA's spil.

 

12. Passive spilkonti

En passiv spilkonto er en konto der hvorpå spilleren ikke har været
logget på i et år eller længere. SIFA forbeholder sig ret til at opkræve
et administrationsgebyr på 50 kr. pr. md. fra en sådan passiv konto.
Såfremt saldoen på kontoen er 0 kr forbeholder SIFA sig ret til at lukke
kontoen. Såfremt spilleren logger på en passiv konto bliver passiviteten
nulstillet.

Suspenderede konti får udbetalt evt. differencer.

Selvudelukkede spilkonti får ligeledes udbetalt evt. tilgodehavender og kan ikke genoprettes før efter min. 1 år. Dette sker ved fornyet henvendelse til SIFA.

13. Håndtering af fejl

Oplever spilleren fejl i spillene, eller i andre dele af spilsystemet, skal spilleren øjeblikkeligt stoppe spillet og kontakte SIFA på info@sifa-online.dk.

SIFA vil hurtigst muligt, og senest i løbet af 3 hverdage, klarlægge fejlens årsag og evt. refundere indsatsen.

Såfremt spilleren forsætter spillet efter fejlen er fremkommet mistes retten til at få indsatsen refunderet, og retten til vundne gevinster mistes ligeledes.

14. Klager

Såfremt en bruger mener, at et spil ikke er gennemført i overensstemmelse med gældende lovgivning og ovenstående vilkår, kan man klage til SIFA. En klage skal indeholde information om brugerens identitet samt begrundelse for det påklagede forhold. SIFA behandler klagen hurtigst muligt.

Ved evt. uoverensstemmelser i forbindelse med uafsluttede spil indsendes klage til SIFA via info@sifa-online.dk . SIFA behandler og afgør sagen inden 90 dage for evt. tilbagebetaling af indskud.

15. Ændringer

SIFA forbeholder sig retten til, til enhver tid, at foretage ændringer i ovenstående vilkår herunder som følge af lovændringer. Brugeren kan til enhver tid uden varsel eller begrundelse lade denne aftale ophøre og få udbetalt indestående på sin konto.

 

Vindere i spillemaskiner Se flere
Trold 19/9 kl. 22.43

blomst23 har vundet 2.000 kr på
Fire guldtrolde

Guldautomaten 19/9 kl. 20.53

WALTER3 har vundet 1.000 kr på
Fem syvere

Kæledyrsautomaten i dag kl. 20.11

ThomasF har vundet 48 kr på
Fire ens fisk

Sølvautomaten i dag kl. 20.08

bent har vundet 100 kr på
Fire bananer

Sølvautomaten i dag kl. 20.06

bamsemor har vundet 40 kr på
Fire blommer

Kæledyrsautomaten i dag kl. 20.05

ThomasF har vundet 48 kr på
Fem fugle

Sølvautomaten i dag kl. 20.03

bamsemor har vundet 40 kr på
Fire blommer

Bingo vindere
Den Korte i dag kl. 10.54

christa 1 har vundet 2.500 kr på
Række 3

Den Korte i dag kl. 10.04

Bibse har vundet 2.500 kr på
Række 3

Svensk Bingo i dag kl. 20.13

sømand har vundet 5 kr på
Kryds

Svensk Bingo i dag kl. 20.13

Gooffi har vundet 5 kr på
Kryds

Banko i dag kl. 20.13

connie1 har vundet 10 kr på
Række 3

Svensk Bingo i dag kl. 20.13

Bella67 har vundet 5 kr på
Kryds

Banko i dag kl. 20.12

mum har vundet 10 kr på
Række 2